Den massive modstand af at optage Tyrkiet i EU gør på tværs af både partiskel og grænser i Europa. Der synes imidlertid ikke at være nogen udpræget lyst blandt politikerne til at tage konsekvensen af dette forhold.
Tyrkiets optagelse i EU vil imidlertid være begyndelsen på enden for EU og eneste politiske svar på dette alvorlige forhold synes at være fornægtelse af problemets omfang.
Jeg vil derfor, som så mange andre, med mindre der foreligger en klar garanti om at Tyrkiet ikke kommer med i EU, være tvunget til at skifte banehalvdel og arbejde aktivt mod traktaten velvidende at sådan et resultat kan betyde at Danmark træder helt ud af EU.
Dette vil naturligvis være ulykkeligt for Danmark men konsekvenserne ved optagelsen af Tyrkiet i EU vil bestemt ikke være at foretrække.
Det er således stadig en gåde for mange af os af der ikke politisk arbejdes offensivt med alternative modeller (B-medlemskab eller privilegeret partnerskab), der kan rumme lande som Tyrkiet og Rusland.
Det er under alle omstændigheder dybt uansvarligt at fortsætte det nuværende spor hvor et flertal prøver at skubbe problemerne omkring Tyrkiet videre til næste generation af politikere. Tyrkiet hverken kan eller skal optages i EU:
Vi taler om et land der under optagelsesforhandlinger med EU har ca. 40.000 besættelsesstyrker i et andet EU-land.
Vi taler om et land, der stadig officielt benægter folkedrabet på over 1 million kristne armeniere – en handling der i øvrigt inspirerede Hitler til at gå samme vej mod jøderne få år efter.
Vi taler om et land, der grundlæggende skal gennemgå en økonomisk, social og kulturel revolution uden historisk sidestykke for at kunne indgå i EU på lige fod med de ringest stillede medlemslande.
Vi taler om et land der vil kunne sluge hen imod en fjerdedel af EUs samlede budget. (jf. kommissionsrapporten, der peger på at EU i værste fald kan stå med årlige udgifter på hen imod 28 mia. euro).
Vi taler om et land der ikke er Europæisk.
Vi taler om et land der allerede i dag har flere indbyggere end Grækenland, Sverige, Danmark, Finland, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Østrig, Slovakiet, Cypern, Irland og Belgien tilsammen.
Vi taler om et land der grænser op til politisk ustabile lande som Syrien, Iran og Irak
Vi taler om et land, der allerede i dag har leveret mere end 4 millioner indvandrere til EU-landene. Borgere, der desværre udgør historien om et folk, der kun i ringe grad er integreret i deres respektive samfund. En tysk undersøgelse viser således at selv 3. generations tyrkere føler sig mere knyttet til Tyrkiet end 1. generation.
Vi taler om en befolkningsgruppe, der har isoleret sig i deres respektive samfund. Den famøse, men også meget slidte, rapport fra Ishøj Kommune, viste at intet mindre end 91 procent af alle ægteskaber, som tyrkiske efterkommere i kommunen har indgået, er familiesammenføringer med en person fra Tyrkiet. Sammenholder vi det undersøgelsen fra CATINÉT Research (juni 2002), der viste at hele 44 % af tyrkerne mener at det er en god ide med rene muslimske skoler i Danmark (14% svarede hverken/eller og 29% sagde at det er en dårlig ide) forekommer det mildest talt urealistisk at forestille sig en bæredygtig indvandring fra Tyrkiet.
Vi taler om en befolkningsgruppe der har meget ringe tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Overvældende 50 % af alle tyrkere og efterkommere i Danmark har således ikke afsluttet, og er ikke er i gang med, en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (kilde: Undervisningsministeriet, 2003).
osv, osv...
Konsekvenserne ved optagelsen vil være overvældende og vil slå fuldt igennem i mange lokalsamfund rundt omkring i Danmark. Derfor bør vores lokalpolitikere snart komme på banen i dette alvorlige spørgsmål.
Jeg håber derfor at vi (som vælgere) snart vil se nogle markante garantier for at Tyrkiet ikke bliver optaget i unionen. Så kan jeg atter arbejde helhjertet for et ja til forfatningstraktaten…
Mange EU-venlige hilsener
Michael
|
